Logo for Mandeklubben

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
150 kr.
Målgruppe

Mandeklubben

Kom og vær med i et spændende forløb over 5 tirsdage i september, oktober og november.

 

Program:
 

  • 27. september kl. 10-12:

Besøg på Ferguson Museet i Stourup

Vi bliver vist rundt i samlingen af Ferguson traktorer af Henrik Nielsen fra museet, hvorefter han viser fotos, og der vil være tid til en snak over en kop kaffe.

OBS! Det er en udeaktivitet, så husk påklædning efter vejret.

Mødested: Danmarks Ferguson Museum, Købmagervej 1, Stourup, 7130 Juelsminde

 

  • 11. oktober kl. 19-21:

Besøg hos Østjysk Våbenhandel

Vi besøger Østjysk Våbenhandel, hvor butikschef Klaus Lundfold vil fortælle om butikkens historie og introducerer til optik i forhold til fuglekig. Der bliver også tid til at kigge på butikken og måske gøre en handel.

Mødested: Østjysk Våbenhandel, Kildeparken 32, 8722 Hedensted

 

  • 25. oktober kl. 9-11:

Motion til både hjerne og krop

LS Fysioterapi kommer forbi til et par hyggelige timer, hvor du vil blive udfordret fysisk på balance, styrke og udholdenhed samt mentalt på koncentration og hukommelse. Der bliver også tid til hygge og forhåbentligt et godt grin.

Mødested: Tørring Bibliotek, Kirkevej 10, 7160 Tørring

 

  • 8. november kl. 19-21:

Foredrag om Sirius-patruljen

I dette foredrag fortæller Martin Mogensen om sine 2 års tjeneste ved Sirius-patruljen i Grønland. Martin vil fortælle om livet som en del af patruljen, og om hvilke hårde fysiske og psykiske krav, der bliver stillet til ansøgerne, der søger om at være en del af denne militære specialenhed.

Martin fortæller også hvilke udfordringer, der er på en slæderejse på 3.500 km over 4 måneder, hvor man i lange perioder er isoleret fra alle andre end sin ene makker.

Mødested: Tørring Bibliotek, Kirkevej 10, 7160 Tørring

 

  • 22. november kl. 19-21:

Romsmagning

Vi får besøg af Jesper Rosenqvist fra Vinoble. Han vil fortælle om rommens historie samt de forskellige romtyper, og han vil krydre det hele med lidt "røverhistorier" om rom. 

Derudover skal vi smage på 6 forskellige rom.

OBS! Vi skal være på 1. sal.

Mødested: Hedensted Bibliotek, Østerbrogade 26, 8722 Hedensted

 

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig på biblioteket i den betjente åbningstid eller her på siden. 

Ved tilmelding forventer vi, at du deltager i alle 5 planlagte aktiviteter.
Der er begrænsede pladser, men bliver der udsolgt, kan du komme på en venteliste. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.

Pris:

150 kr. pr. deltager.
Denne pris er den samlede pris for at deltage alle 5 gange.

For yderligere information kontakt:

Jens L. Kristensen. Telefon (direkte): 79 74 13 55.
Telefon Tørring Bibliotek: 79 74 13 50. Email: jens.lunqvist@hedensted.dk