
Bogreception: "hedenSTEDmangeSTEDER”
Mød forfatterne og kunstnerne bag den nye bog ”hedenSTEDmangeSTEDER” - en billedfortælling: Karen Ozmec Zachariasen Kolstrup og Vibeke Jerichau.
I tidsrummet 15-17 vil du kunne høre mere om tilblivelsen af og tankerne bag bogen. En bog der henvender sig til alle kommunens indbyggere, der har lyst og nysgerrighed til at begive sig ud i alle de små landsbysamfund og den omkringliggende natur.
Bogens afsnit har Hedensted Kommunes 33 kirker som pejlemærker. Fra gammel tid har kirken været landsbysamfundets centrum – og kirkerne er stadig vores ældste arkitektoniske og billedkunstneriske fællesnævner.
Fotografierne er taget på ture rundt i landsbyer og landskaber i perioden 2017 – 2020. Tegningerne i bogen er velegnede til farvelægning af store og små hænder. De er fortolkninger af nogle af de mange billeder, man kan støde på ude i kirkerne: skåret i træ, hugget i sten eller malet på de ældgamle mure.
På dagen vil du kunne købe et signeret eksemplar af bogen og vi vil servere en lille forfriskning.