Nu bliver det bedre og lettere at nyde en ebog i eReolens apps.
Med den nye Reader bliver det obligatorisk at downloade ebogen, før man kan begynde at læse den, og samtidig får man en markant forbedret læseoplevelse i kraft af en lang række nye features:
- Mulighed for justering af linjeafstand
- Progress bar, der viser, hvor langt du har læst
- Angivelse af sidetal
- Mulighed for ny papirfarve
- Forbedret justering af zoomniveau og mulighed for pinch zoom
- Flere muligheder for bladring i landscape (swipe og dobbelt klik)
- Forbedret visning af bøger med mange, store billeder i det såkaldte "fixed layout", hvor du f.eks. kan se dobbeltopslag i billedbøger og graphic novels, når du vender din tablet i vandret position.
Den nye reader husker desuden dine indstillinger, så du ikke længere skal justere dem fra gang til gang, men kan komme direkte i gang med at læse.
Sådan opdaterer du din app
Hvis ikke appen opdateres automatisk, finder du den i app-stores. Det kan være nødvendigt at prøve at geninstallere appen, hvis ikke de nye features slår igennem efter opdatering.
Spørgsmål eller kommentarer
Hvis der er spørgsmål og kommentarer til den nye e-bogslæser, er I meget velkomne til at ringe eller skrive til eReolens support. Supporten står klar til at indsamle feedback på den nye e-bogslæser, der løbende vil blive opdateret med forbedringer og rettelser. Du finder kontaktoplysningerne ved at klikke her.