Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Over 1600 sjove fakta om videnskab. I en udformning, der minder om tidsskriftet "Illustreret Videnskab", blot med stift omslag. For 14-16-årige

Beskrivelse

Som indledning er der 50 utrolige fakta om forskning som små notitser, der skal fange opmærksomheden hos læseren. Dernæst første afsnit om "Forskning i brug", der bl.a. tager fat på fysik i hverdagen og lys og farve, og som afsluttes med 20 eksperimenter, man kan lave hjemme. "Din krop" er næste afsnit, hvor alt fra skelet, organer og sansesystem belyses. Dernæst "Vores jord" med 25 fakta om jordskælv, regnskov, vejret, vandets kredsløb samt jordens mineraler. Sidste afsnit er "Fantastiske dyr", der bl.a. beskriver dyr, der dræber, hvordan hvaler snakker med hinanden og kloge dyr. Artiklerne er suppleret med fotos, diagrammer og faktabokse af forskellig slags

Vurdering

Utrolig informativ samling af artikler indenfor de fire omtalte emner. Illustrationer, diagrammer mv. supplerer meget fint teksten

Andre bøger om samme emne

 Skørt men sandt! har lidt af samme indhold som denne titel med 300 forunderlige facts. Ellers ligner bogen "Illustreret videnskab" - blot for børn og unge