Lektørudtalelse

Forfatter: Bo Knudsen

Kort om bogen

Her får du svar på de store spørgsmål om verden og universet. Er du nysgerrig og omkring de 10-15 år, så læs bogen. Er du under 10, så få en til at læse højt derhjemme eller i skolen

Beskrivelse

Hvert af de 50 spørgsmål får et svar på 2-3 sider, ½ side med bonusinfo og en tegning i farver. Emnerne ligger mest inden for naturvidenskab. Forfatteren er journalist og skriver om videnskab i avisen Berlingske. Han er også kendt som "professor" i avisen for børn, Kids' news, hvor han svarer på lignende spørgsmål

Vurdering

Da jeg selv var 10 år, fandtes der også "spørgsmål til professoren-bøger". Det var det bedste, jeg vidste, og bogen her havde været en guldgrube for mig. Der er også et publikum blandt børn i dag trods hård konkurrence fra internet, "National Geographic" på tv og blade som "Illustreret videnskab". Bogen er enkelt opbygget, teksten giver gode svar og er fin at læse, og så har tegningerne en egen stille humor. Fin at læse selv, men også rigtigt god til højtlæsning, for der er virkelig meget at snakke om

Andre bøger om samme emne

 En meget kort historie om næsten alt minder meget om, dog med flere billeder. Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? eller Det store børneleksikon er også blandt de bøger, der giver samme type viden til nysgerrige børn