Forskellige kreative ting

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe

Officiel åbning af KreaLab for unge i Juelsminde

På Juelsminde Bibliotek skaber vi rum for det, der er vigtigt og bygger videre på de gode gamle traditioner for kunsthåndværk i Juelsminde, når vi åbner op for KreaLab.

Her kan de unge og alle andre være kreative, innovative og legende, mens de bliver klædt på til at være fremtidens kulturforbrugere på den bæredygtige facon og i frivillighedens tegn. 

Fredag den 15. september kl. 15-17 er der officiel åbning af KreaLab. 

Her vil den røde snor blive klippet, KreaLab præsenteres med taler og der vil være aktiviteter ved Kreativ Fritid samt forplejning og alkoholfri bobler. 

Alle borgere er hjerteligt velkomne til at kigge ind.

 

Fremover vil KreaLab være åbent tirsdage og torsdage kl. 15-17 frem til jul. I de tidsrum vil der være bemanding med folk fra Kreativ Fritid og bibliotekspersonalet, der vil guide den kreative proces. Målgruppen er her primært de 13-25-årige, der skal være med til at sætte deres præg på rummet og på sigt tage ansvar for rummets funktion og fremtid.
Som udgangspunkt er alle dog velkomne i KreaLab - og man kan kigge ind i rummet i hele bibliotekets åbningstid, hvor der altid vil være mulighed for at sysle med eksempelvis mandala, foldning, strik og hækl. Baggrunden for at oprette et KreaLab i Juelsminde er et projekt mellem Kulturring Østjylland og Hedensted Bibliotekerne. Det overordnede fokus i projektet er de unges brug af kulturhuse og spillesteder på sigt.