Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Genfortælling af skabelsesberetningen fra Første Mosebog udformet som en ABC og skrevet på rimede vers med farverige illustrationer. Til fornøjelse for mange aldre, men primært for 4-8-årige

Beskrivelse

Om Adam og Eva, om skabelsen af jorden, himlen, havet, solen, månen, dyrene og mennesket. Om store spørgsmål om godt og ondt, om gud og mennesker samt liv og død. Alle opslag består af rimede vers på 8 eller flere linjer. I teksten til hvert opslag henvises der til et af de øvrige bogstaver i alfabetet og dets indhold. Et eksempel fra bogstavet V: "Føde med smerte og kæmpe for livet og frygte, det snart er forbi. Færdes på jorden og kigge på alting og længes mod det, der er 'I'"

Vurdering

Skønt at se Marianne Iben Hansen give sig i kast med skabelsesberetningen, hvilket har resulteret i en bibelhistorie med en tekst præget af vid, rytme og ferme rim. De raffinerede henvisninger til bogens øvrige opslag gør (op)læsningen varieret og spændende. Markant flot forside med gyldne bogstaver og med Adam og Eva i Paradisets have. Illustrationerne er i det hele taget smukke og farverige. Marianne Iben Hansen beviser igen med "Guds ABC", at hun er en af vores ypperste rimsmede og for børn

Andre bøger om samme emne

Kombinationen af bibelhistorie og ABC er vist ikke set før. Guds fantastisk farverige skabelse er en anden genfortælling af skabelsesberetningen på vers, men ikke form af en ABC