Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Viktor og Emma handler ind med far. De snakker om, hvorfor indkøbsvognen kører. Det handler om kraft, siger far. Resten af dagen udforsker børnene og deres forældre forskellige slags kræfter. Billedbog for 5-7-årige

Beskrivelse

Hvad sker der når man skubber til eller trækker i noget? Og hvordan påvirkes ting, der allerede er i bevægelse, hvis de bliver udsat for fx et spark? Det undersøger Emma, Viktor og deres forældre. Det starter med indkøbsvognen, som far skubber rundt i forretningen og fortsætter med løbehjul, skøjter og meget andet. Mens Emma og Viktor erfarer hvad kræfter er, og hvordan det påvirker forskellige ting, lærer far dem også forskellige fagord, der passer til situationerne

Vurdering

En fin og lærerig billedbog om naturkræfter. Bogen er en del af serien "Hvad er - ?", som behandler videnskabelige emner på en forklarende og legende måde. Bogen har fine, farverige illustrationer, der tydeligt underbygger teksten. Bagerst i bogen er der gode tips til aktiviteter, så læseren selv kan udforske bogens emne

Andre bøger om samme emne

I samme serie findes fx Hvad er materialer?. Om naturkræfter findes fx Fugl bygger rede