Voksne

Teleskopet – vores øje til universet

Teleskop
LiveStreaming fra Aarhus Universitet på Juelsminde Folkebibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Adresse

Tofteskovvej 4
7130 Juelsminde
Danmark

Vil du vide mere om, hvordan verden hænger sammen? Kom og find en stol på Juelsminde Folkebibliotek og få hjernen tanket op med spændende viden, når vi transmitterer direkte fra Aarhus Universitet. 

Der er fri entré og ingen tilmelding. 

Aftenens emne: 

Teleskopet – vores øje til universet

Aftenens forelæser: 

Professor i astrofysik Hans Kjeldsen ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Museumsinspektør i videnskabshistorie Hans Buhl ved Science Museerne, Aarhus Universitet.  

Om foredraget: 

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet.

Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning – og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.