Fællessang i "Spil Dansk Ugen"

Mona Nykjær og Ronnie Flyvebjerg
Foto: Ronnie Flyvebjerg og Mona Nykjær
Som en del af den årlige Spil Dansk Ugen i uge 44 tilbyder vi alle sangglade mennesker at mødes på folkebiblioteket i Hedensted torsdag den 31.oktober kl. 19.00.
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: Gratis
I samarbejde med
  • Kultur og Fritid
  • Kulturskolen
Adresse

Østerbrogade 26
8722 Hedensted
Danmark

Her vil vi i selskab med Ronnie Flyvbjerg Olesen og Mona Britt Nykjær synge en håndfuld gode danske sange og fejre den danske musik.

Ronnie og Mona har lavet fællessang sammen de sidste 10 år, både for børn og voksne og både i store og små forsamlinger med Højskolesangbogen som udgangspunkt.

Det skaber glæde, ro og en følelse af at høre sammen når vi synger sammen.
 

Ronnie Flyvbjerg Olesen er autodidakt pianist/guitarist, derudover står han i spidsen for ”Neighbours” hvor mange nok kender ham fra ”Sommersang i Mariehaven” og ”Feel Good Band” som spiller med Birthe Kjær.

Mona Britt Nykjær er uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi og har optrådt på musicalscenerne rundt om i landet både som ensemble og solist. Hun er også en flittigt brugt solist og konferencier ved større koncerter.

Arrangementet er jordnært og vi lover et hyggeligt og velforberedt arrangement med kvalitet i højsædet - og hvem ved, måske falder der en solosang, et klaverstykke eller en lille anekdote af.  

Bestil en gratis billet her på siden eller på biblioteket.