Vind eller forsvind - Kampen om Venstre
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 100 DKK
- Sted
-
Hedensted Folkebibliotek
Østerbrogade 26A,
8722 Hedensted
Bibliotek
Hedensted FolkebibliotekGlæd dig til et skarpt og afslørende foredrag med Søs Marie Serup, der tager dig med helt ind bag kulisserne i Venstre. Med afsæt i sin bog Vind eller forsvind folder hun det dramatiske forløb ud, hvor interne magtkampe, personlige opgør og strategiske fejltrin ændrede partiet for altid.
Som tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen har Søs Marie Serup haft en enestående adgang til magtens inderste rum. Hun giver et levende og nuanceret indblik i de afgørende øjeblikke, hvor Venstre gik fra at være næsten uantasteligt til at kæmpe for sin egen overlevelse.
Du får historien om vindere og tabere, om nye politiske spillere – og om forsøget på at samle et parti i opløsning. Fortalt med indsigt, kant og blik for de menneskelige dramaer bag politikken.
Et aktuelt, skarpt og indsigtsfuldt foredrag for alle med interesse for dansk politik, magt og interne opgør.