Kulturpas
Kulturpas ordningen er en ordning, der betyder at unge mellem 15 og 24 år kan søge om at få 1000 kr. om året til oplevelser inden for kultur, idræt og foreningslivet.
På Hedensted Folkebibliotek er de fleste aktiviteter og oplevelser for unge heldigvis ofte gratis, men du kan fx bruge kulturpasset til at deltage i nogle af vores spændende foredrag og arrangementer.
Hvem kan få et kulturpas?
Du kan ansøge om at få et kulturpas, hvis du:
- går på FGU (Forberedende grunduddannelse)
eller, hvis du er mellem 15 og 24 år og:
- ikke arbejder 18 timer eller mere om ugen
- ikke har færdiggjort, ikke er i gang med eller ikke er optaget på en ungdomsuddannelse