Forældremøder
Biblioteket deltager gerne på forældremøder i dagtilbud og introducerer forældre til bibliotekets mange tilbud til børn og familier. Vi fortæller om børnehavekataloget, og giver inspiration til, hvordan biblioteket kan bruges aktivt i hverdagen.
På forældremødet kan vi bl.a. fortælle om:
- Billedbogsbooktalk og dermed give inspiration til gode bøger og højtlæsning
- Vigtigheden af højtlæsning for barnets sprog og udvikling
- Sprogstimulering i hverdagen
- Særlige emner som fx pottetræning, afvænning af sut og andre temaer, der fylder i småbørnsfamilier
- Børnearrangementer på biblioteket
Vi har mulighed for at oprette nye lånere på stedet, da vi medbringer pc med adgang til bibliotekets system.
Hvis vi skal have bøger med, kan forældrene også låne direkte på stedet, såfremt de downloader biblioteksapp’en.
Oplægget kan tilpasses i varighed og indhold – fra et kort, inspirerende indslag til en mere uddybende præsentation, alt efter jeres behov.
Kontakt:
Yderligere information ved henvendelse til Koordinator for Team Børn og Familier, Majken Salomonsen: majken.salomonsen@hedensted.dk eller tlf. 20426560.