Kvantecomputeren - Livestreaming fra Aarhus Universitet
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
-
Hedensted Folkebibliotek
Østerbrogade 26A,
8722 Hedensted
Bibliotek
Hedensted FolkebibliotekKom og find en stol på Hedensted Folkebibliotek og få hjernen tanket op med spændende viden, når vi transmitterer direkte fra foredrag på Aarhus Universitet.
Der er fri entré og ingen tilmelding.
Aftenens forelæser:
Klaus Mølmer, professor i kvantefysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Aftenens emne:
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2020.