Fritidsjob for dig, der elsker bøger!
Er du mellem 13 og 17 år og klar på et job med mening? Så søger Hedensted Folkebibliotek en bogopsætter.
Af Dorthe
Dine opgaver:
Jobbet består primært i at sætte bøger på plads og sørge for, at biblioteket ser pænt og ryddeligt ud.
Arbejdstiden er ca. 4 timer om ugen - fordelt på to eftermiddage plus evt. lørdag formiddag.
Vores forventninger til dig:
- Du er min. 13 og maks. 17 år gammel
- Du er god til dansk og har talforståelse
- Du er imødekommende, struktureret og har en god ordenssans
- Du er pligtopfyldende og fleksibel
- Du kan arbejde selvstændigt og koncentreret
Spørgsmål? Kig forbi Hedensted Folkebibliotek i åbningstiden eller ring til os på 79 74 13 70.