Uldum Bibliotek lukker – vigtig information til lånere
Uldum Bibliotek lukker i sin nuværende form, og derfor vil der være en del aktivitet i bygningen i oktober.
Af Dorthe
Hvad sker der nu?
Sidste dag for aflevering og afhentning af materialer på ULDUM BIBLIOTEK er fredag den 17. oktober kl. 12.00.
Herefter kan der ikke længere bestilles eller afhentes bøger og andre materialer på biblioteket i Uldum.
Alle lånere i Uldum vil automatisk blive tilknyttet Tørring Folkebibliotek som afhentningssted for reserveringer.
Du kan til enhver tid selv vælge en anden filial via hjemmesiden www.hedenstedbib.dk eller appen Biblioteket.
Selvhenter i Uldum
Vi tilstræber at oprette en selvhenterordning i Uldum, hvor det vil være muligt at afhente reserverede materialer. Dette kræver, at du er tilmeldt ordningen.
Vil du vide mere om ordningen, så tilmeld dig her:
Tilmelding til eventuel Selvhenter-ordning | Folkebiblioteket i Hedensted Kommune
Skole og børnehave
Uldum Skole og børnehave får mulighed for at overtage materialer efter eget valg.
Bogsalg for offentligheden
Som en del af lukningen inviterer vi til Bogsalg tirsdag den 21. oktober kl. 10–18, kom forbi og gør en god bæredygtig handel, så bøgerne kan få et nyt liv på dine hylder.