Bogstavjagt

Kom igennem alfabetet på en sjov og legende måde. 

Hvad?

Bogstavjagt er en legende og bevægelsesbaseret aktivitet, hvor børnene går på opdagelse i biblioteket for at finde bogstaver, der er “stukket af” fra alfabetet. Med udgangspunkt i leg, sang og konkrete genstande arbejder børnene med bogstavernes form, lyd og placering i alfabetet. Aktiviteten afsluttes med fælles sang, rim og højtlæsning fra en alfabetbog.

 

Hvordan?

I sørger selv for transport til et af Hedensteds folkebiblioteker. Her tager en bibliotekar imod jer. Arrangementet kan med fordel gennemføres i mindre grupper, så der er plads til dialog og aktiv deltagelse.

 

Hvorfor?

Gennem leg og opdagelse arbejder børnene med:

Sprog og kommunikation: Kendskab til bogstaver og alfabetets rækkefølge. Forståelse for sammenhængen mellem bogstav og lyd (fx S som i slange).

Kulturelle udtryksformer og æstetiske oplevelser: Vi synger og rimer.

Krop og bevægelse: Aktiviteten foregår fysisk, når børnene går på jagt rundt på biblioteket.

Personlige og sociale kompetencer: Legen styrker samarbejde, koncentration og evnen til at vente på tur, samtidig med at børnene får oplevelsen af fællesskab gennem fælles sang og aktiviteter.

 

Hvem?

Tilbuddet er til de 5 – 6-årige. 

 

Hvor lang tid?

Aktiviteten varer ca. 30 minutter og afholdes for max. 20 børn ad gangen.

 

Kontakt

Yderligere information ved henvendelse til Koordinator for Team Børn og Familier, Majken Salomonsen: majken.salomonsen@hedensted.dk eller tlf. 20426560.

BOOK TILBUDDET HER:

Angiv ugenummer, ugedag og klokkeslæt. Angiv gerne flere muligheder.
Angiv hvilken institution, du kommer fra.
Vi kontakter dig hurtigst muligt for at aftale nærmere og foretage den endelige booking.