Brug af lokaler og borde i Folkebiblioteket – dit kulturelle forsamlingshus

Herunder lånebetingelser, vilkår for lån af lokaler, ordensregler, adgang samt procedure for reservation af lokaler og borde i Dit kulturelle forsamlingshus.

Lånebetingelser, lokaler i Folkebiblioteket

Folkebiblioteket er for alle. Vilkårene for lån af lokaler i Folkebiblioteket afhænger af formålet. Læs lånebetingelserne nedenunder, før du laver en booking eller bookinganmodning. 

 

Vilkår for lån af lokaler:

  • Alle borgere i Hedensted Kommune, både private og klubber/grupper kan frit låne lokaler/borde til lovlige, ikke-kommercielle formål.
  • Foreninger, kommunale enheder og folkeoplysende aktiviteter (som for eksempel aftenskoler) kan låne lokalerne/bordene til aktiviteter og arrangementer, hvor der er deltagerbetaling.
  • Folkebibliotekets lokaler kan også bookes til arrangementer af privat karakter fx uformelle læseklubber, mødeafholdelser, dog ikke fester som konfirmation, bryllup, studentergilder mv.
  • Lokalerne kan bookes alle ugens dage året rundt på nær 31. december og 1. januar. Se bookingtider for de enkelte lokaler/borde ved beskrivelsen af hvert enkelt lokale/bord.
  • Aflyses arrangementet skal arrangøren sørge for at aflyse bookinger i bookingsystemet Conventus og informere deltagere.
  • Arrangøren der har booket lokalet er ansvarlig for arrangementet, deltagerne og oprydning.
  • Åben ild og røg er ikke tilladt. I tilfælde af brand forlad bygningen og ring 112.
  • Folkebiblioteket har intet ansvar for medbragte ejendele såsom computer, mobiltelefon eller overtøj.
  • Det er arrangørens ansvar at have de nødvendige tilladelser og rettigheder (som for eksempel til at spille musik eller vise film). 

 

Ting du skal vide, ved lokalelån i Folkebiblioteket – dit kulturelle forsamlingshus:

Du er selv ansvarlig for klargøring og oprydning:

Folkebiblioteket er for alle og med fælles ansvar. Som arrangør står du selv for at opstille borde og stole, sørge for forplejning og rydde op før du forlader lokalet/bordet. Alt skal foregå inden for det tidsrum, du har booket.

Husk at:

  • Vi har affaldssortering i Hedensted Kommune, også på Folkebiblioteket. Vi har spande til affaldssortering i flere af lokalerne.
  • Flasker, glas og dåser skal tages med, når man forlader huset.
  • Alle borde tørres af inden du forlader lokalet – der er engangsklude til rådighed.
  • Efterlade lokalet, som da du kom.
  • Kaffebrygning
    • Har du booket Caféen eller Det lille mødelokale har du adgang til anretterkøkken, hvor du kan brygge kaffe. Du skal selv medbringe kaffe/the osv. og selv stå for oprydning og opvask.
    • Porcelænsservice er tilgængeligt, når man booker Caféen og Det lille mødelokale, grundet direkte adgang til anretterkøkken og opvaskemaskine.
    • I de andre mødelokaler samt ved mødebordene anvendes medbragt service.
    • Når du booker Caféen eller Det lille mødelokale, må du forvente at skulle tømme opvaskemaskinen, når du kommer samt sætte opvaskemaskinen i gang inden du går.
  • Efterlades lokalet i en stand som kræver, at bibliotekspersonalet skal rydde op eller gøre rent, pålægges der 600 kr. pr. påbegyndt arbejdstime. 

 

Inventar og ordensregler:

AV og møde-udstyr:

  • Der er AV- og mødeudstyr tilgængeligt i nogle mødelokaler. Se beskrivelserne for de enkelte mødelokaler.
  • Der er borde og stole i alle mødelokaler.
  • Der er el-klaver som kan flyttes rundt i de forskellige lokaler. For at booke el-klaveret, gør du det på samme måde, som hvis du skulle booke et lokale i Conventus. Vi opfordrer til, at el-klaveret max bookes 1 time ved privat øvebrug samt at man anvender headset. OBS! Husk også at booke det lokale, du gerne vil anvende klaveret i.  

Depotrum i Dagligstuen (lokalet med skønlitteratur):

  • I depotet vil der være ekstra stole og borde. Derudover kan du finde transportabel projektor, transportabelt lærred, whiteboard, kabeltromle, 2 transportable glaskeramiske kogeplader med 1 og 2 kogeplader (kun til brug i Anretterkøkkenet), sangbøger.
  • Depotet er ikke aflåst, så det er tilgængeligt for alle, der booker lokaler i Folkebiblioteket. 

Foreningsskabe: 

  • Foreninger, klubber og grupper har mulighed for at låne et aflåst skab. Kontakt husansvarlig Dorthe Kristensen på tlf. 61612494 (venligst ikke læg besked) eller dorthe.kristensen@hedensted.dk for at høre nærmere.
  • Vi kan ikke garantere, at der er skabe til alle, der ønsker det. OBS! Der er desværre ikke flere ledige foreningsskabe.

 

Adgang til Folkebiblioteket – dit kulturelle forsamlingshus: 

Når du låner et lokale eller borde i Folkebiblioteket 

Husk at:

  • Indgangen er åben i Folkebibliotekets betjente tid. Uden for den betjente tid kan du lukke dig ind med dit bibliotekslogin. Du kan altid lukke mødedeltagere ind ad døren.
  • Man kan altid komme ud fra Folkebiblioteket ved at benytte den hvide trykknap til højre for døren.
  • Husk at lukke alle døre og vinduer, når du forlader lokalet.
  • Folkebiblioteket skal forlades senest kl. 21.45. Vær opmærksom på, at efter kl. 22, er der alarm tilkoblet Folkebiblioteket. Udløser du en alarm, påhviler regningen fra Beredskabet den, der har booket lokalet/ bordet. 

 

Procedure for reservation af lokaler og borde på Hedensted Folkebibliotek

  • Alle reserveringer foregår i Conventus.
  • Aktiviteter som vedrører folkebibliotekets drift reserveres i Conventus inden foreningsaktiviteter med mere meldes ind.
  • Der åbnes for booking af aktiviteter (både de enkelte og de gentagende) i Conventus fra den 15. oktober - det er for perioden 2. januar til og med 30. juni.
  • Der åbnes for booking af aktiviteter (både de enkelte og de gentagende) i Conventus fra den 15. april - det er for perioden 1. juli til og med 30. december.
  • Gentagende aktiviteter vil blive prioriteret frem for en enkeltstående aktivitet. Hvis du ønsker at booke lokale til en gentagende aktivitet, men lokalet allerede er booket, så send en mail til Dorthe Kristensen på dorthe.kristensen@hedensted.dk så tager vi det op på Husbrugermødet i november/ maj, hvor vi kigger på fordelingen af lokaler og bookinger. Efter dette møde godkender eller afslår Folkebiblioteket bookningerne. Hvis vi afslår bookningen, foreslår vi et andet tidspunkt/dato eller lokale. OBS! Det gælder kun for gentagende aktiviteter som bookes ind i oktober og april.
  • Alle bookinger foretaget i Conventus vil på dags dato fremgå af skærmen ved indgangen på Folkebiblioteket.
  • Det er muligt at booke Salen længere ud i fremtiden end ovennævnte datoer. Send en mail til Dorthe Kristensen (dorthe.kristensen@hedensted.dk) for nærmere aftale.