Reglement
Bibliotekerne har mange gratis tilbud til dig. Du kan for eksempel
låne bøger, blade, spil, film og musik
bruge digitale tilbud - for eksempel eReolen, eReolenGO! og Filmstriben
bruge biblioteket som studieplads, mødested eller hygge i børnebiblioteket
læse aviser og få adgang til internettet.
få hjælp til at finde en bog, til opgaver m.m.
gå på opdagelse i udstillinger
Du kan også deltage i vores arrangementer. Nogle er med betaling - andre er gratis.
Bliv låner
Hvis du er fyldt 18 år, kan du selv oprette dig som låner med MitID. Det gør du på hjemmesidens forside, øverst til højre.
Du kan også blive oprettet som låner på Folkebiblioteket i den betjente åbningstid. Husk legitimation med CPR-nummer. Du kan bruge sundhedskortet som lånerkort, eller du kan få et lånerkort.
Du er ansvarlig for det, der bliver lånt på kortet.
Hvis du mister dit sundhedskort/lånerkort, skal du give biblioteket besked for at undgå misbrug.
Husk at fortælle os, hvis du får ny mailadresse eller nyt telefonnummer.
På www.hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket" kan du se dine lån, forny, reservere og bestille materialer på Folkebiblioteket.
På www.bibliotek.dk kan du bestille materialer fra biblioteker i hele landet til afhentning på dit lokale bibliotek.
Du kan låne og aflevere på alle huse under Folkebiblioteket
Lånetiden er normalt 30 dage - undtagen på kviklån og spillefilm, hvor der er 14 dages lånetid.
Afleveringsdatoer står på udlånskvitteringen og på din lånerkonto på hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket".
Du kan forny op til to gange (medmindre materialet er reserveret til andre).
Husk at sikre dig, at alle materialer er afleveret, når du afleverer i automaten.
Aflever til tiden!
Rettidig aflevering skal ske senest på afleveringsdatoen i åbningstiden. Du kan få en påmindelse på mail/sms tre dage, før du skal aflevere.
Du skal betale et gebyr, hvis du afleverer for sent, uanset om du har modtaget en påmindelse eller ej.
Det er dit ansvar at holde øje med afleveringsdatoen.
Vi tilskriver gebyrer efter reglerne i Biblioteksloven § 21.
Hvis du skylder 200 kr. eller mere, bliver du udelukket fra at låne. Du er velkommen til at låne igen, når du har betalt.
Alle mellemværender med Folkebiblioteket skal betales til Hedensted Kommune via "Mit Betalingsoverblik". Du modtager en faktura fra Hedensted Kommune i din digitale postkasse.
Overskridelse - antal dage | Gebyr - voksne (fra 16 år) |
1-14 | 10 kr. |
Efter dag 15 | Hjemkaldelse pr. mail/sms |
15-27 | 40 kr. |
28-44 | 80 kr. |
45- | 200 kr. |
Hvis du ødelægger eller mister et materiale, skal du betale nypris plus klargøring.
Folkebiblioteket hæfter ikke for skader på computer/spillemaskiner m.m., som et af bibliotekets materialer er skyld i.
Lånerkort til børn:
Sådan bruger du biblioteket
Alle kan bruge Folkebiblioteket og det er gratis. Du kan låne:
bøger
blade
lydbøger
film
spil (for eksempel Nintendo Switch og PlayStation)
brætspil m.m.
Du kan få hjælp til at finde en god bog, til opgaver m.m. og gå gratis på internettet.
Spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om.
På nettet
Du kan låne e-bøger, lydbøger og film på nettet med dit lånerkort og pinkode. Se mere på www.hedenstedbib.dk/e-materialer
Lånerkort
En af dine forældre eller din værge skal oprette dig med sit eget MitID eller kontakte biblioteket. Du kan finde linket til oprettelse nederst på denne side. Herefter kan du få et lånerkort, eller du kan bruge dit sundhedskort som lånerkort.
Husk at fortælle os, hvis du får ny mailadresse eller nyt telefonnummer.
Lån
Du kan bestille materialer, som ikke er hjemme. Du får besked på sms eller mail, når du kan hente dem.
Lånetiden er normalt 30 dage - undtagen på spillefilm og kviklån, der har 14-dages lånetid.
På hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket" kan du se dine lån, forny, bestille materialer m.m.
Du kan låne materialer igen (forny dem), hvis ikke andre venter på dem. Du kan forny max. to gange.
Du har ansvar for det, der bliver lånt på dit kort. Pas derfor på det du låner! Lad ikke andre låne på dit lånerkort.
Når du afleverer i automaten, så husk at tjekke, at alle materialer er afleveret.
OBS! Når du fylder 16 år, så gælder lånereglerne for voksne.
Til forældre - læs om erstatningsansvar her
Forældre har erstatningsansvar for børn under 18 år.
Forældre/værger hæfter for skader (herunder bortkomne bøger m.m.), som barnet er erstatningsansvarlig for - med indtil 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.
Se evt. mere i Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar § 1.