Har du lyst til at være med til at starte et nyt garnfællesskab?

Vi vil gerne samle en flok garn-glade mennesker til Garn & hygge på Hedensted Folkebibliotek - og lige nu leder vi efter dig, der har lyst til at være med!

Af Dorthe

Har du et strikke-, hækle- eller broderiprojekt liggende? Eller har du bare lyst til at komme i gang med noget kreativt sammen med andre?

Tanken er et roligt og hyggeligt fællesskab, hvor vi arbejder på vores egne projekter, hjælper hinanden, inspirerer hinanden og selvfølgelig får en god snak undervejs. 

Du behøver ikke være ekspert, og du behøver heller ikke have et bestemt projekt med. 

Alle er velkomne! Vi er stadig ved at samle gruppen, så hvis Garn & hygge lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig!

Sted: Hedensted Folkebibliotek
Tid: Kl. 18-20 én gang om ugen
Ugedag finder vi ud af sammen
Gratis

Tilmeld dig interesselisten, hvis du gerne vil være med - så ser vi, om vi kan samle en god gruppe! 

Hvis du har spørgsmål til Garn & hygge, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Dorthe Kristensen på tlf. 61612494 eller dorthe.kristensen@hedensted.dk