Tag med til en stemningsfuld sommeraften i litteraturen og højskolesangenes tegn, når folkebiblioteket inviterer til fællessang – midt på torvet i hjertet af Tørring.
Bibliotek
Tørring FolkebibliotekVi lader sindet stemme med årstidens toner og kaster os ud i en rejse gennem Højskolesangbogens skatkammer af både klassiske og nyere sange.
Uanset om du er erfaren sanger eller blot nysgerrig, er du varmt velkommen til at synge med.
Ved klaveret sidder kulturskoleleder Claus Søndergaard, aftenens værter er Julie og Helle og sammen vil de tre binde ord og toner sammen.
Vi glæder os til at synge med jer under den lyse sommernats himmel.
Arrangementet varer ca. 60 minutter.
Bestil billet her på siden eller i forsalg på biblioteket.