Vil du være med i en læsekreds?

Hvordan starter man en læsekreds?

Lav for eksempel et opslag i supermarkedet, på Folkebiblioteket - eller fortæl det til læseglade bekendte. Måske har du allerede en aftale i stand. På Folkebiblioteket kan vi også hjælpe med at skabe kontakt til de læsekredse, der allerede findes. Mange læsekredse har 4-10 medlemmer og mødes cirka 1 gang om måneden i sæsonen september til maj.

Hvordan fungerer det rent praktisk?

Icon Description

På Folkebiblioteket kan I få lavet et "læsekredskort". Det er et lånerkort der tilknyttes jeres læsekreds. Når I låner på dette kort, får I 42 dages lånetid.

I kan få udleveret en liste, hvorpå I skriver, hvornår I skal mødes (og hvilke datoer I ønsker at afhente bøgerne), hvor mange I er osv. Så er det bibliotekaren, der styrer, hvilke bøger I får, og det kommer til at køre helt automatisk med, at I kommer og henter bøger de valgte datoer.

I kan selvfølgelig også aflevere en liste med ønskede titler, så bliver der bestilt ud fra den.

Afhentning

Icon Description

I kan afhente alle bøger samlet den dato, I har aftalt med bibliotekaren. Og det er altid den dato der er gældende og ikke de datoer, I får i hjemkomstmeddelelser via sms, mail eller brev.

I kan også vælge selv at styre det. Så bestiller I bare på samme måde som med jeres sundhedskort og sørger for at hente bøgerne løbende, som de kommer hjem.

Hvilke bøger skal man vælge?

Icon Description

På Folkebiblioteket kan I få inspirationslister, hvis I ikke selv har forslag.

Det er en god idé at vælge titler, der er mere end et år gamle. Helt nye og/eller efterspurgte titler er meget svære at skaffe i større antal ad gangen (hvis man vil have dem på samme tid).

www.litteratursiden.dk kan I også finde inspiration. Her kan I finde anmeldelser af mange forskellige bøger samt emne- og forfatterlister. På Litteratursiden kan I også oprette jeres egen profil og selv anbefale bøger og meget andet.

Vil du vide mere?

Icon Description

Kontakt:

Hedensted Bibliotek: telefon 79741372 / 23106968, Britta Voergaard Poulsen
Hornsyld Bibliotek: telefon 79741372 / 23106968, Britta Voergaard Poulsen
Juelsminde Bibliotek: telefon 79741362 / 20575439, Eva Vind
Tørring Bibliotek: telefon 79741355 / 21647113, Jens Lundqvist Kristensen
Uldum Bibliotek: telefon 79741359 / 61612494, Dorthe Kristensen