Nysgerrig NU - bogsmagning

Ting på bord
Foto: Canva
Har du nogensinde tænkt over, hvordan en roman fra Sydamerika adskiller sig fra en fra Asien? Eller hvordan en afrikansk fortælling føles anderledes end en europæisk klassiker?
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Standard: 25 DKK
Adresse

Tofteskovvej 4
7130 Juelsminde
Danmark

Nu har du chancen for at udforske verdens litteratur på en helt ny måde, når vi inviterer til Bogsmagning – en del af  "Nysgerrig Nu" på Juelsminde Folkebibliotek.

 

En buffet af bøger

Bogsmagningen er en sanselig og inspirerende litteraturoplevelse, hvor du  "smager" på bøger fra forskellige verdensdele i en uformel og hyggelig atmosfære. 

Som ved en traditionel smagning får du mulighed for at opleve og sammenligne forskellige "smagsnuancer" i litteraturen – fra stemninger på forsider til sproglige udtryk, der afspejler forfatterens kulturelle og geografiske baggrund.

 

Hvem kan være med?

Alle bogelskere fra 16 år og opefter - det kræver ingen forudgående kendskab til specifikke forfattere eller genrer – kun en lyst til at lade sig overraske og inspirere i fællesskab med andre. 

Vi sørger for en hyggelig stemning og byder på lidt lækre snacks undervejs.

 

Om "Nysgerrig Nu"

"Nysgerrig Nu" er et nyt initiativ, der inviterer til nyskabende og engagerende oplevelser inden for litteratur, kultur, kreativitet og viden. Målet er at bringe folk sammen om inspirerende aktiviteter, der vækker nysgerrighed og skaber nye perspektiver og hvor vi sammen udforsker emnerne.

Kom og vær med til en smagfuld oplevelse – vi glæder os til at se dig. 

Køb billet her på siden eller i forsalg på biblioteket.